Forhold i hjemmet

Ikke to familier slider møblerne ens, og de skal være opmærksomme på hvordan møblerne bruges. Er det et hjem med stor trafik af gæster, børn, hunde, katte osv., vil både betræk, maling og lakoverflader, slides hurtigere end i husstande med en enlig, der sjældent er hjemme. Alle møbler påvirkes af sollys, og selv detmest farveægte kan falme. Derfor bør alle møbler, både træ, stof og læder, beskyttes mod direkte sollys. Specielt i vinterhalvåret, hvor solen står lavt og kommer direkte ind i stuerne, er gardiner eller persienner påkrævet. når vi sidder eller ligger i møblerne, kommer kroppen i tæt kontakt med betrækket. Sved kan påvirke læder og stof, og visse mediciner kan give øget svedafsondring og ændre svedens kemi. Vær opmærksom på disse forhold, og sørg altid for en grundig rengøring, det forlænger møblernes levetid. Brug altid demineraliseret vand til pletrensning, afvaskning og evt. behandlinger, det forhindrer kalkpletter.

Nye møbler kan afgive lugt, eksempelvis efter lakering og maling. Dette er helt normalt. Kemiske stoffer fra møbellakering frigives normalt ikke i mængder, der er sundhedsskadelige, men lugtgener forekommer ofte. Stoffer der lugter, er ikke nødvendigvis sundhedsskadelige. Der kan i sjældne tilfælde kortvarigt (oftest timer) opleves irritation af hud, slimhinder og øjne. Der kan i enkelte tilfælde også forekomme allergiske reaktioner fra bl.a.

Krom i garvningen af ægte læder. Personer, som lider af kromallergi, kan få hudreaktioner som rødmen og kløen, når de sidder i lædermøbler, fordi små mængder af krom kan afgives og komme i kontakt med huden.

Mug- eller svampedræbende middel, som kan være tilsat polstrede møbler i læder eller kunstlæder, for at beskytte møblet mod mugskader under transporten

Konserveringsmidler

Imprægneringsmidler

Det anbefales at lufte ud jævnligt, hvis der afgives lugte fra nye møbler. Spørg møbelhandleren, hvad møblet er behandlet med, før du køber det. Søg læge, hvis du oplever en hudreaktion efter at have siddet i et møbel.

Påklædningen påvirker sliddet på møbelbetrækket. Specielt groftvævet cowboystof, der også kan give farveafsmitning, ligesom metalnitter på tøjet kan slide på møblet.

Mange familier bruger dagligstuen til måltider, der indtages ved sofabordet foran fjernsynet. Vær opmærksom på, at både læder og stof nedbrydes af fedt fra mad, så pas på med at spilde; selv små mængder fedt fra fx. popcorn kan starte en nedbrydningsproces. Også sved kan påvirke overfladen på læder og træ (se foto- eksempel). Vælg betræk med stor slidstyrke, lysægthed og gnidægthed, og skån læder og stof mest muligt.

Møbler er normalt ikke konstrueret til at tåle belastninger over 120 kg (personvægt), der findes ingen standard, men er der risiko for større belastning, bør man rådføre sig med møbelhandleren.

Møl kan være et problem, idet boligtekstiler ikke altid er imprægneret mod møl. Vær opmærksom på at møbler, der ikke bruges i længere tid, opmagasineres eller lignende, kan blive angrebet af møl. Nogle stoffer kan bestilles med imprægnering, og der findes midler mod møl i handelen. Stoffer, der udelukkende består af syntetisk materiale, angribes ikke af møl.

TÆNK DEM OM


Selvom møbler kan se store og robuste ud, tåler de ikke alle påvirkninger. Fx. kan armlæn være udformet som en "vinge". Det er ikke sikkert, at armlænet tåler, at man sidder på det eller løfter i det. "løse puder", der er syet fast til sofaen, kan naturligvis ikke holde til, at man løfter i dem. Glasborde må man ikke stå eller sidde på, og lågerne på reolen må man ikke støtte sig til. ligesom man ikke må sætte sig på vedhængte sengeborde.
Du har valgt at handle
Hos Danbo ##
Beskrivelse

Henter...